Natural Horse Care DK

Grand Prix heste uden sko? Barfodsheste på topplan? Selvfølgelig!


Der er mange myter og gamle vaner blandt os hestefolk. Her besvarer vi typiske spørgsmål og linker til dokumentation. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, så skriv til os på e-mailen info@naturalhorsecare.dk


  1. Hvorfor kan vi sammenligne vilde heste i US Great Basin med vores heste i Danmark? 
  2. Hvad har vilde heste med min Dansk Varmblod og islandske hest at gøre?
  3. Men US Great Basin kan jo ikke sammenlignes med det danske klima?
  4. Skal vi sende alle heste retur til deres rette miljø?
  5. Hvorfor ser I ikke på vildheste andre steder i verden?
  6. Hvad er et naturligt trim?
  7. Hvorfor måler I hestens hove?
  8. Er lyse hove lige så stærke som mørke hove?
  9. Min hest kan ikke lide at komme på fold. Den hænger ved indgangen og vil ind.
  10. Hvordan laver jeg et stisystem på folden, en vandrefold?
  11. Hvad med heste på løsdrift, hvordan trives de?
  12. Jeg er bange for, at min hest vil være øm, når den får skoene af.
  13. Min underviser siger, at min hest vil træde igennem og løfte sine ben mere, hvis den får sko på. 
  14. Er der virkelig ingen situation, hvor en hest har brug for sko? 
  15. Ridehusets bund slider for meget på hovene, så jeg er nødt til at give min hest sko på.
  16. Jeg rider langdistance, som slider for meget på hovene.
  17. Min hest har flossede hove med revner. Er jeg ikke nødt til at give den sko på?
  18. Min hest elsker at komme ind i boksen. Hvorfor skulle jeg droppe opstaldning?
  19. Skal vi så holde op med at ride? Den vilde hest bærer jo ikke rytter! 
  20. Hvorfor begyndte man at give heste sko på?
  21. Min hest går på græsfold. Er græs ikke naturlig kost for hesten? 
  22. Bliver min hest ikke træt eller stresset af at være ude døgnet rundt?
  23. Hjælp, min hest har en hovbyld! Hvad gør jeg?
  24. Hvad er forfangenhed (laminitis)?
  25. Hjælp, min hest er forfangen! Hvad gør jeg?
  26. Har vi fremavlet dårlige hove i nogle hesteracer, så de har brug for sko?

  27. Hvad er horsemanship?

  28. Men selv om man får anlagt drænede stier, vil det hele jo stadig være vådt - og ingen tørre hove?

  29. Hvorfor tog Houstons politi skoene af deres heste?
  30. Konkurrenceheste uden sko? Barfodsheste på topplan? Selvfølgelig! Bliv inspireret af billederne nederst på denne side - og følg fx The Barefoot Sport Horse på facebook.


Se vores store billedgalleri med forklaringer nederst på siden!


Learn to do what’s best for them even if it’s not what is best for you (Jaime Jackson). 


Connor er barfodshest på topplan (foto: Nour Al Masri)

Holly Coetzee med sin hest Connor (uden sko, uden bid). Connor har sin foldmakker Prince med til stævner og lever ellers på en vandrefold sammen med 25 andre heste. Bitless and barefoot UAE. Foto: Nour Al Masri.

1. Hvorfor kan vi sammenligne vilde heste i US Great Basin med vores heste i Danmark?

Forskellen mellem de vilde fritlevende heste i US Great Basin og domesticerede heste i blandt andet Danmark ligger ikke i arvematerialet, men alene i hestenes erfaring, altså hvordan de lever deres liv. Det er altså én og samme hest, vi kigger på: Equus ferus caballus. Hestene i US Great Basin er sunde og raske, de bliver gamle, de får ikke kolik, de bliver ikke forfangne, de har lav dødelighed hos føl, høj reproduktion og er generelt ikke halte eller plaget af sygdomme. Deres hove er også dokumenterbart sunde og uden patologiske forandringer eller stressringe. Det er derfor rimeligt at antage, at US Great Basin området minder om det habitat, som heste oprindeligt er udviklet i – altså deres naturlige levested. Vilde heste er altså ikke en race for sig selv, men derimod domesticerede heste, der lever vildt (kaldet ferale heste). Den vilde fritlevende hest i US Great Basin (mustang) er vores model for et godt og naturligt hesteliv - også kaldet Wild Horse Model. [Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992, Jaime Jackson The Natural Trim: Principles and Practice 2nd ed.  2019, Kirkpatrick, J.F., and P.M. Fazio. Revised January 2010.]


Bemærk, den vilde fritlevende hest i US Great Basin er én model for et godt og naturligt hesteliv, men ikke nødvedigvis den eneste model. Hesten har som art levet i blandt andet Europa i hundredetusinder af år. 

TOP

2. Hvad har vilde heste med min Dansk Varmblod og islandske hest at gøre?

Dansk Varmblod, islandske heste og alle andre hesteracer i øvrigt har alt tilfælles med US Great Basins vilde heste (ferale heste). Det er kun hestenes forskellige erfaring, som skiller dem ad. De tilhører alle arten Equus ferus caballus, selvom de ser forskellige ud. En vildhest er en tam hest, som lever vildt, og hoven er den samme. Samme anatomiske strukturer og samme slags celler, der virker på samme måde i forhold til hinanden og reagerer på samme måde i forhold til de stimuli, vi udsætter hoven og hesten for. ISNHCP hovtrimmere benytter derfor de samme principper og rutiner uanset hvilke hesteracer eller blanding af racer, de trimmer. [Vila, C. etal. Widespread origins of domestic horse lineages. Science 291, 474-477 (2001).]

TOP

3. Men US Great Basin kan jo ikke sammenlignes med det danske klima?

Korrekt. Det er bl.a. derfor vi ser sygdomme, især livsstilssygdomme, i stort antal hos vores heste. Den danske natur minder på ingen måde om US Great Basins kolde ørken, men med god vilje og lidt hårdt arbejde er det muligt at tilgodese mange af hestens artsspecifikke biologiske (naturlige) behov og forhold - også i Danmark. Jaime Jacksons “Paddock Paradise” er et vellykket forsøg på at genskabe så naturlige forhold for den domesticerede heste som muligt. [Jaime Jackson, Paddock Paradise: A Guide to Natural Horse Boarding, 2018]

TOP


4. Skal vi sende alle heste retur til deres rette miljø i US Great Basin?

Nej, vi bringer det rette miljø til hesten! Indret en vandrefold med plads til socialisering, leg, løb, hønet, træer, vandhul, læskure og drænede stier med knus/grus, som stimulerer vandring og dermed hovens vækst og naturlige slid. Derudover kan vi opfordre til at tænke over, hvordan man bruger sin hest og til hvad, og hvor meget vi egentlig laver om på hestene, for at de kan tilgodese vores behov, i stedet for at vi tilgodeser deres artsspecifikke biologiske behov. [Paddock Paradise: A Guide to Natural Horse Boarding, Jaime Jackson]

TOP

5. Hvorfor ser I ikke på vildheste andre steder i verden?

Der findes fritlevende (ferale) heste mange steder i verden, men det, at hestene lever vildt, er ikke ensbetydende med, at det er sunde heste. Det miljø, hestene lever i, er altafgørende for deres sundhed og trivsel. På baggrund af Jaime Jacksons observationer, kan vi antage, at US Great Basin er ét eksempel på et miljø, som er naturligt for hesten.  [Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992]

TOP

6. Hvad er et naturligt trim?

Det naturlige trim er en gennemprøvet human metode til beskæring (trimning) af hove. Metoden efterligner de naturlige slidmønstre, man ser på vilde, fritlevende heste i US Great Basin, som Jaime Jackson dokumenterede med sine observationer og målinger i 1982-86 (Litchfield BLM Corrals data).  Det naturlige trim “udløser” naturlige vækstmønstre, som vi ser i de sunde hove på de ferale heste. Din ISNHCP hovtrimmer aktiverer vandlinjen, fordi vandlinjen er den stærkeste del af hovvæggen dikteret af hestens DNA. Vi overholder fire principper, når vi trimmer: 1. Lad dét være, som naturligt skal være der. Med andre ord, gør ingen skade. 2. Fjern kun det, som naturen ville have slidt væk, hvis hesten havde levet et naturligt liv. 3. Lad dét vokse, som burde have været der, hvis ikke mennesker havde blandet sig. 4. Ignorer al patologi. Det vil sige, respekter naturens helbredende kræfter.  Se billeder af naturlige hove og naturligt slid nederst på siden. [Jaime Jackson, The Natural Trim: Principles and Practice, 2019]

TOP

7. Hvorfor måler I hestens hove?

Før vi trimmer, måler vi hovene. Vi måler vinklen af den nye hovvæg, som vokser ud lige under kronranden. Det er som at ‘tage temperaturen på hoven’, og vi følger, hvordan hoven udvikler sig over tid. Målingerne for den enkelte hest vil under ideelle (naturlige) forhold stabilisere sig med tiden, mens svingende kvalitet i hø og ændringer i ridning, opstaldning, fold, trimmet, vaccinationer osv. kan skabe udsving i målingerne. Når vi sammenligner målene for vores heste med målene for de vilde fritlevende heste i US Great Basin, har vi en indikator for, hvor godt eller dårligt hesten trives i det miljø, vi tilbyder den, og hvordan hesten responderer på trimmet. Jaime Jackson målte på i alt 1500 hove blandt US Great Basins vilde heste, umiddelbart efter de var indfanget af Bureau of Land Management i 1982-86 (Litchfield BLM Corrals data). Den naturlige hovs størrelse og vinkel følger en såkaldt statistisk normalfordeling (se figuren nederst på siden). Afhængigt af hvor godt vi kan imødekomme hestens naturlige biologiske og fysiologiske behov (De Fire Søjler), kan vi forvente, at målingerne langsomt men sikkert vil lægge sig inden for normalfordelingen samt være stabile og i balance over tid. Alle heste er forskellige, og den enkelte hest vil stabilisere sig omkring en værdi under, over eller på middelværdien i normalfordelingen. Den hovmåler, vi benytter, afspejler netop normalfordelingen for Jaime Jacksons data, og målingerne er dermed en 'krydsreference' mellem den domesticerede hest og vores model (Wild Horse Model). Af sikkerhedsgrunde måler en Natural Horse Care Practitioner kun forhovene. Målingerne gør ISNHCP uddannelsen unik i forhold til andre hovtrimmeruddannelser. [Jaime Jackson, The Natural Trim: Basic Guidelines, 2019]

TOP

8. Er lyse hove lige så stærke som mørke hove?

Ja, forskning viser, at lyse hove er nøjagtig lige så stærke som mørke hove. Desuden, blandt de vilde heste, som Jaime Jackson målte hove på, have 13 procent lyse hove. Heste med lyse hove klarer sig altså nøjagtig lige så godt som andre i den barske natur, ellers ville de ikke have overlevet frem til i dag. Douglas Harold Leach skriver, at blandt andet vandindhold har indflydelse på hovens styrke, mens pigmentering (hovens farve) ingen indflydelse har. Det er også dokumenteret, at heste, der slider hovene naturligt, udvikler og profilerer den inderste upigmenterede del af hovvæggen kaldet vandlinien. Denne del af hovvæggen indeholder nemlig mere vand og gør cementen, der kitter horntrådene sammen, meget stærkere. Vandlinien er således naturens egen hestesko. Vandlinjen ses kun på en hov uden sko. Se billede af hestehovens vandlinje nederst på siden. [The structure and function of the equine hoof wall af D.H. Leach, 1980. Is a white hoof weaker than a dark hoof? af Martin Goodwin, 2018]

TOP

9. Min hest kan ikke lide at komme på fold. Den hænger ved indgangen og vil ind.

Alle heste er flokdyr og sociale væsener. De er udviklet til at overleve i flok og er dybt afhængige af at være sammen med andre heste. Desuden er de skabt til at vandre. Derfor kan en hest alene på en fold føle sig utryg og kede sig. Desuden får den ofte sin ‘belønning’ i boksen, nemlig kraft- eller tilskudsfoder. Heste lærer hurtigt via belønningssystem, og kroppens fysiologiske hormonsystemer reagerer også på døgnets rytme og indlærte fodringsrutiner. Mennesker foretrækker også som oftest de behagelige løsninger (sofaen og chipsposen), fordi vores fysiologiske og neurologiske hormon- og belønningssystemer reagerer på den adfærd, vi udøver. Det gør det ikke til en sund livsstil af denne grund. Tværtimod. Det samme gælder hestene. Sæt din hest sammen med andre heste på en fold med stisystem og se dem udvikle sociale relationer, hierarki/hakkeorden og vandre i små grupper. Det er sådan, de trives og har det bedst. Det er sund og naturlig hestevelfærd. [Jamie Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992]

TOP


10. Hvordan laver jeg et stisystem på folden, altså en vandrefold?

  • Sæt en tråd op på indersiden af den fold, du har, langs med dit nuværende hegn. Nu har du en meget enkel løsning og er allerede godt på vej! Afstanden mellem de to tråde vil afhænge af, hvor mange heste, der er og kan variere mellem 1,5 - 5 meter. Længden af den største hest er et absolut minimum. Udnyt udsigtspunkter, skov, plantage, bakker, vandløb, sø og naturlige læhegn. Afrund hjørnerne, så hestene nemt kan komme rundt.
  • Sæt høstationer op flere steder, og du har gjort det muligt for hestene at vandre efter føde. En høstation kan bestå af et hønet hængt op på en pæl eller i et træ eller en kasse med hø evt. med et net over. Ved at benytte net undgår du spild. Samtidig sørger du for, at hestene æder langsomt dvs. de får en mere græsningspræget spiseadfærd med afrivning af plantemateriale, præcis som de er udviklet til. Tommelfingerregel: Mindst ét hønet mere end antallet af heste og gerne placeret i grupper, så hestene kan spise i grupper. Du skal sørge for i gennemsnit 10-15 kg hø per hest per døgn afhængigt af vejr og årstid. Hestene vil cirkulere mellem høstationerne, tage det bedste først, for senere at vende tilbage til resten. Høstationerne må ikke placeres ved læskur, vandforsyning eller ind-/udgang. Sæt hestene på arbejde ved at sprede alle aktiviteter ud langs sporet! Hestene vil helt naturligt danne grupper. Hver gruppe bør have sin egen adgang til hvile, hø, vand og læskur. Vandforsyning har de fleste fra hus eller stald med mindre, man er heldig at have adgang til en å eller sø. Stierne skal ryddes for grønt græs, fordi grønt græs indeholder alt for meget sukker og for lidt fibre til nøjsomme dyr som heste. Eller indhegn (afspær) de steder, hvor der er græs, og lad hestene vandre på de områder, hvor der ikke er græs.
  • En udfordring i Danmark og mange andre steder er mængden af nedbør og mudder på stierne. Benyt sandet ufrugtbar jord, hvis det er muligt. Eller dræn stierne, men uden brug af drænrør, som med tiden vil stoppe til eller ødelægges. Smid i stedet stabiliseringsgrus på, hvor mudderet er værst, eller læg knus på (knuste brokker af beton, tegl, asfalt) efter at det øverste jordlag (ca. 20 cm) er fjernet fra stierne. Nøjagtig ligesom man anlægger stier i parker og skove. Hestene er udviklet til leve på fast, tør undergrund med sten og klippestykker. Det styrker alt sammen hoven og giver sammen med et naturligt hovslid en mere veludviklet biomekanik samt naturligt bevægelsesmønster og deraf stærkere kropsbygning. På stierne kan man efterlade et gammelt dødt træ, som hestene kan gnave på, eller give dem afklippede grene. Bøg, birk, poppel, gran og ask kan være gode tilskud, men pas på taks, hestekastanje, buskbom, ahorn, eg og kirsebærtræ, som alle er giftige for heste.
  • VIGTIGT: Vi arbejder også med det, vi kalder ‘ Weakest link protocol’, dvs. dit stisystem skal ALTID være indrettet til også at tilgodese den svageste hest i flokken. [Jaime Jackson, Paddock Paradise: A Guide to Natural Horse Boarding, 2018; dyrlæge og Natural Horse Care Practitioner Dorthe Nyrup i ridehesten.com: Hvad er fremtidens hestehold?; se også Gawsworth Track Livery, Beamish Paddock Paradise, Paddock Paradise Europe og Graveney Equine.]
  • Der kan være udfordringer i forhold til gødningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fortolkes meget forskelligt i de enkelte kommuner, så kontakt din egen kommune.

TOP

11. Hvad med heste på løsdrift, hvordan trives de?

Løsdrift får hestene ud af boksen, så det er godt, men læg mærke til, at de meget af tiden står stille og i lange perioder står med hovene i mudder. Hvis du har mulighed for det, så indret stier ved at sætte en ekstra tråd langs den nuværende i en afstand bestemt af antal heste og hestenes størrelse. Fjern græsset og anlæg grusstier i stedet. Eller indhegn/afspær områderne med grønt græs, så hestene ikke kan æde det. Hæng hønet op langs stien på tørre områder og fordelt sådan, at hestene skal vandre så meget som muligt for at finde føde. Sørg for at hestene har fri adgang til vand, salt og mineraler. Læs vores beskrivelse under Hvordan laver jeg et stisystem på folden (punkt 10 ovenfor). [Jaime Jackson, Paddock Paradise: A Guide to Natural Horse Boarding, 2018, se også Gawsworth Track Livery og Paddock Paradise Europe]

TOP



Heste i stisystem med spor, også kaldet vandrefold. Indretningen søger for, at hestene ikke har adgang til grønt græs, som de ikke tåler. De har adgang til hø døgnet rundt (ad libitum)

12. Jeg er bange for, at min hest vil være øm, når den får skoene af.

Din hest kan være øm, når skoene er fjernet. Du er også ømtået den første sommerdag med bare fødder på stranden. Giv din hest tid. Den nye hov er 9-12 måneder om at vokse ud. Undervejs skal hoven stimuleres gennem underlaget så meget som muligt. Træk eller rid din hest ud på ture i naturen, på grusstier, skovstier, ujævnt terræn. Alt det er med til at aktivere hovens naturlige vækst og genetablere nerver og blodbaner i hoven. Et godt råd er at tage skoene af efter den sidste frost i marts/april måned. Så har din hest 6-8 måneders tilvænning før næste vinter. Du kan vælge boots, når du rider, hvis du er i overgangsperioden, efter skoene er taget af. Og husk, hovens kvalitet hænger uløseligt samme med foder, trim,  horsemanship (herunder ridning) og muligheden for masser af bevægelse og vandring.

TOP

13. Min underviser siger, at min hest vil træde igennem og løfte sine ben mere, hvis den får sko på.

Hvis din hest får sko på, vil den nødvendigvis løfte benet en anelse højere på grund af den ekstra vægt og tyngdekraften. Til gengæld vil den tage lidt kortere skridt og slide mere og forkert på sine led og sener. Når vi ønsker sko pga. ændring af gang, er det oftest fordi, vi har ambitioner om, at hesten skal præstere for os, hvad hesten biologisk set ikke er designet til at præstere. Tænk over, om det er fair. Husk, sko er ikke nødvendige. Sko er symptombehandling, et menneskeskabt behov, et levn fra fortiden. De vilde heste i det barske US Great Basin klarer sig fantastisk uden sko. De har ingen af de livsstilsproblemer, som vores domesticerede heste har. Din hest har dokumenterbart sundere og stærkere hove uden sko. [Jamie Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992; et studie: Are Unshod Dressage Horses at a Competitive Disadvantage?]

TOP

14. Er der virkelig ingen situation, hvor en hest har brug for sko?

Nej. Der er ingen sygdom, skavank, slid, skævhed, brugsscenarie, aktivitet eller andet, som gør, at din hest har brug for sko. Hestesko er et levn fra fortiden, hvor heste blev brugt til transport, i krig eller arbejdede i marken fra solopgang til solnedgang. I dag er sko symptombehandling og løser ikke problemer. Hesten har udviklet sin egen sko, det vi kalder vandlinjen. Vandlinjen ses ikke, når hesten har sko på. En stærk vandlinje kræver, at hoven stimuleres direkte på underlaget, foruden et vedligeholdelsestrim, som simulerer naturligt slid og stimulerer naturlig vækst. Hvis hoven slides skævt, når du rider, så overvej, om du rider hesten korrekt og balanceret. Men husk, det at fjerne hestens sko gør det ikke alene: Sørg for en diæt bestående af hø med lavt sukkerindhold (ad libitum), salt og mineraler, foruden frihed til bevægelse sammen med andre heste på en fold med stisystem. Husk at ny hov skal have tid til at vokse ud (9-12 måneder), og at hovens kvalitet hænger uløseligt samme med foder, trim, vandrefold og horsemanship herunder ridning. [Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992. Se også resultaterne ved Nelipot Cottage]

TOP

15. Ridehusets bund slider for meget på hovene, så jeg er nødt til at give min hest sko på.

Nej, det er en myte, at heste skal have sko på, fordi ridehusets bund slider for meget. Alle hestehove vokser ca. 1 cm per måned. Det er mere end rigeligt til at klare en time om dagen på ridebane eller i ridehus uanset bund inkl. slid på vandrefold, skovture, stævner mv. Sandsynligvis vil din hest have brug for et vedligeholdelsestrim hver 5.-6. uge, fordi hovene ikke slides tilstrækkeligt. Hvis du mener, hovene slides for meget eller slides skævt, så overvej, om du er gået på kompromis med en eller flere af De Fire Søjler? Er hesten kropsligt ude af balance, når du rider, eller beder du hesten om noget som den fysisk ikke formår? Får hesten for meget sukker? Det at fjerne hestens sko gør det ikke alene: Sørg for en diæt bestående af hø med lavt sukkerindhold, salt og mineraler, foruden masser af bevægelse sammen med andre heste på en fold med stisystem.

TOP

16. Jeg rider langdistance, som slider alt for meget på hovene.

Der er mange barfodsheste inden for disciplinen langdistance. Hvis du er i overgangsperiode efter skoene er taget af, kan du vælge boots, når du rider. Husk, din hest er faktisk designet til at gå på knus/crush 24/7 uden problemer. Hvis du rider så mange kilometer, at hoven slides mere end den vokser, så overvej igen boots, eller overvej, om det er nødvendigt med de mange kilometer. Er det fair for hesten? Sørg samtidig for en diæt bestående af hø med lavt sukkerindhold, salt og mineraler, foruden vandring sammen med andre heste på en fold med stisystem. [Eventing barefoot: Is it possible? Følg Bitless and barefoot UAE]

TOP

17. Min hest har flossede hove med revner. Er jeg ikke nødt til at give den sko på?

Det er ikke nødvendigt at give den sko på. Heste med flossede hove og revner er ofte heste med langt imellem beskæringerne. Hyppige naturlige trim (hver 4.-6. uge) retter meget op på kort tid. HUSK, hoven er vores vindue ind til hestens sundhed, så tag også et kig på foder og hestens mulighed for bevægelse. Undgå sukkerholdigt tilskudsfoder, grønt græs og andet sukkerholdigt foder. (Tilskudsfoder kan være både fint og nødvendigt, det skal bare være af en ordentlig kvalitet og med lavt sukkerindhold.) Sørg for, at din hest bevæger sig så meget som muligt. Din hest bør have adgang til hø ad libitum, helst hø fra 2. slet eller senere. Høets kvalitet har stor betydning, og det skal have et lavt indhold af sukker. Høet holder maven sund, hvilket også er med til at give en sund hov. Heste er nøjsomme dyr, med andre ord: De spiser lidt ad gangen, men de spiser næsten hele tiden. Det er sådan, deres mave-tarmsystem er udviklet. Din hest vil have bedst af at gå med andre heste på en fold med stisystemer (spor), men uden græs - et Paddock Paradise system, som Jaime Jackson kalder det. [Jaime Jackson, Paddock Paradise: A Guide to Natural Horse Boarding, 2018, se også Gawsworth Track Livery og Paddock Paradise Europe]

TOP

18. Min hest elsker at komme ind i boksen. Hvorfor skulle jeg droppe opstaldning?

Selvfølgelig kan din hest lide at komme ind i boksen. Det er jo dér, der er mad. Og foder betyder alt for hesten. Send den ud på en vandrefold (fold med stisystem eller spor) og lad den lede efter høposer fordelt langs stierne. Det er dét, den er udviklet til: at vandre i flok efter føde non-stop. På en vandrefold bør der ikke være hø ved vandforsyning,  læskur eller udgang/indgang, det bliver nemlig for nemt for hesten. Vandring og konstant fødeoptagelse medfører en meget mere optimal fordøjelse og deraf fremmes optagelsen af næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Hestens fordøjelse hænger tæt sammen med immunforsvaret og de hormonelle systemer. Begge dele bevæger sig derfor også i den rigtige retning, når hesten vandrer. Vi ser færre sygdomme og skader hos heste i stisystemer. [Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992]

TOP

19. Skal vi så holde op med at ride? Den vilde hest bærer jo ikke rytter!

Vi kan sagtens ride hesten, hvis vi gør det respektfuldt og i balance med hesten. En rytter vejer i gennemsnit 15-20 procent af hestens vægt. Den byrde bærer en drægtig hoppe i månedsvis - uden sko. Hestene leger, hopper på hinanden, og hingsten bedækker hoppen. Den ene time om dagen, du rider din hest, belaster ikke hest eller hove mere, end den klare - uden sko. Jaime Jacksons observationer viser, at hesten i gennemsnit bruger 23 timer i døgnet på at vandre ad velkendte spor, søge føde, æde, drikke, hvile sig, socialisere, sove osv. (ordinær adfærd). I alt én time i døgnet opfører den sig ekstremt i forhold til de øvrige 23 timer (ekstraordinær adfærd). Dén tid bliver brugt på flugt, leg, løb, kampe, parring osv. Så heste er vant til ekstraordinær adfærd i begrænset omfang. Jaime Jackson observerede de vilde heste udføre sidebevægelser, changementer, pirouetter, levade, courbette osv. under den ekstraordinære adfærd. [Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992] 

TOP

20. Hvorfor begyndte man at give hestene sko på?

Stik imod hestens natur, men praktisk for os mennesker, satte vi hesten på stald i sin tid. I stalden opløstes hoven i fugt, salmiak og urin, og hestesko i forskellige udformninger blev nødvendige. Senere opfandt man hesteskoen af jern. I vores del af verden bliver ingen heste længere brugt som arbejdsdyr, hverken i krig eller på marken. Skoen var et menneskeskabt behov, hvor arbejde fra solopgang til solnedgang sled hoven hurtigere ned, end den kunne nå at vokse ud. Ingen heste i dag har behov for sko. Sko er symptombehandling og løser ikke problemer. Sørg for en diæt bestående af hø med lavt sukkerindhold, salt og mineraler, foruden mulighed for vandring sammen med andre heste på en fold med stisystem. [Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992] 

TOP


21. Min hest går på græsfold. Er græs ikke naturlig kost for hesten?

Både ja og nej. Det vi ved er, at der uendelig lidt grønt græs i US Great Basin. Der er forskellige tørre ørkengræsarter i meget små mængder, foruden naturligt forekommende salt og mineraler. Sammenholdt med hvor sunde og raske de vilde heste er, kan vi antage, at de har adgang til det, de har brug for. Derfor anbefaler Jaime Jackson, at hestens diæt skal bestå af hø med lavt sukkerindhold som den primære energikilde. Derudover må den få et par håndfulde havre og et par håndfulde grøntsager om dagen, foruden fri adgang til vand, salt og mineraler. Det grønne græs, vi har i vores klima, er fremavlede kulturgræsser, som er alt for let fordøjeligt for heste. Heste har brug for fibre dvs. tungt fordøjeligt foder. Desuden kan jordens pH-værdi og vores klima spille ind i forhold de enkelte græssorters trivsel i hhv. Danmark og US Great Basin. [Jaime Jackson, Paddock Paradise: A Guide to Natural Horse Boarding, 2018; dyrlæge R.F. Redden, There is more grass growing on the paper I am writing this report on than can be found on 100 acres of their natural habitat, 2001]

TOP

22. Hjælp, min hest har en hovbyld! Hvad gør jeg?

Hesten er toptunet og designet til at hele op i en fart. Sørg for masser af bevægelse, men undlad ridning naturligvis. ALDRIG boksro. Efter nogle dage vil bylden finde den letteste vej ud, og det er gennem kronranden. Så snart hesten er smertefri, kan du ride igen. Lad ikke nogen bore hul gennem sålen eller hovvæggen.

TOP

I US Great Basin er der kun tørre ørkengræsarter. Hesten stortrives og har ingen livstilssygdomme som fx forfangenhed (laminatis).

23. Bliver min hest ikke træt eller stresset af at være ude døgnet rundt?

Din hest er udviklet til at være ude i alt slags vejr døgnet rundt. Jaime Jacksons observationer viser, at heste hviler i grupper på åbne, tørre områder fx i en sandbanke eller lignende. I det våde danske klima skal vi sørge for læ i form at et eller flere læskure afhængigt af antallet af heste, en åben lade eller lignende, hvor hestene kan søge beskyttelse. Lovgivning og regler for udegående heste skal naturligvis overholdes. [Se Bekendtgørelse af lov om hold af heste]

TOP

24. Hvad er forfangenhed (laminitis)?

Laminitis er en betændelsestilstand i hovens lameller. Den kan skyldes en forgiftning af blodet på grund af bakterier i tarmen, der er overstimuleret af sukkerholdigt foder typisk grønt græs. Forgiftningen ødelægger blandt andet den lamelstruktur, som holder den ydre hovvæg fast på den indre del af hoven. Forfangenhed forebygges ved korrekt diæt altså hø ad libitum foruden salt og mineraler, det vil sige intet grønt græs eller andet sukkerholdigt foder. Langt de fleste heste kan rehabiliteres og kommer sig helt, hvis man følger anbefalingerne i De Fire Søjler. Laminitis kan også skyldes andre stresspåvirkninger over kortere eller længere tid samt medicinering (antibiotika, smertestillende, steroider, ormemidler, vaccinationer osv.), og medicinering skal derfor altid ske med omtanke. [Jamie Jackson, Laminitis: A Plague of Unconscionable Proportions -- Healing and Protecting Your Horse Using Natural Care Principles and Practices, 2016 ed.]

TOP

25. Hjælp, min hest er forfangen, hvad gør jeg?! 

Ved akut forfangenhed:

  1. Tilkald en dyrlæge, som kan stille diagnosen og give smertestillende, hvis nødvendigt.
  2. Skyl hestens ben med koldt vand for at tage smerten.
  3. Lad hesten stå eller ligge, som den selv vil.
  4. Fjern med det samme adgang til grønt græs, tilskudsfoder, sukkerholdigt foder, melasse, roepiller osv. Din hest må få hø og kun hø. Den skal have adgang til hø med lavt sukkerindhold døgnet rundt (ad libitum).
  5. Hesten må ikke være alene. Sørg for at der er andre heste omkring den. Det vil få den på benene og ganske enkelt holde den mentalt stimuleret og beskyttet. Vi anbefaler lille blød sygefold 24/7 med 1-2 meget rolige selskabsheste. ALDRIG ‘boksro’, hvis det kan undgås og kun i selskab med anden hest, og hvis der ikke er mulighed for sygefold.
  6. Når hesten er smertefri, kan skoene fjernes. Det kan din Natural Horse Care Practitioner gøre.
  7. Hesten er toptunet og designet til at hele op i en fart, og det er dette samspil med dens biologi og fysiologi, vi bruger som Natural Horse Care Practitioners. Jaime Jackson formulerer det sådan: Trust the healing powers of nature. Vi anbefaler ikke at lægge nogen former for sko på. Hverken nu eller senere. Det er unødvendigt og kun symptombehandling. 
  8. I samarbejde med din Natural Horse Care Practitioner skal du nu følge De Fire Søjle fremover.

Husk, længe før akut forfangenhed vil hoven udvise sympotomer: En udvidet hvid linje, blod i den hvide linje og desuden  stressringe i den ydre hovvæg. Sukkerholdigt grønt græs kan udløse akut forfangenhed. [Jamie Jackson, Laminitis: A Plague of Unconscionable Proportions -- Healing and Protecting Your Horse Using Natural Care Principles and Practices, 2016 ed.]

TOP


26. Har vi fremavlet dårlige hove i nogle hesteracer, så de har brug for sko?

Nej. Mens moderne avl kan påvirke hestens farve, størrelse og temperament, kan hovens indre fysiologi ikke ændres over så kort tid, som moderne avl har fundet sted. Porøse hove, flossede hove, lang tå (snabelhove/Aladdins slipper toe) og laminatis/forfangenhed er et resultat af foder og management, som ikke tager højde for hestens biologiske og fysiologiske behov: Heste skal have hø med lavt sukkerindhold, salt og mineraler, foruden frihed til bevægelse og vandring sammen med andre heste på en fold med stisystem. Hesten er toptunet og designet til at hele op i en fart. Så snart vi imødekommer anbefalingerne beskrevet i De Fire Søjler, så regenereres hoven langsomt, men sikkert. Det ligger i hestens DNA. Sko er symptombehandling og løser ikke problemer. [Jamie Jackson, Laminitis: A Plague of Unconscionable Proportions -- Healing and Protecting Your Horse Using Natural Care Principles and Practices, 2016 ed.]

TOP

27. Hvad er horsemanship?

Horsemanship er håndtering, brug og ridning af hesten på hestens præmisser. Det starter, mens hesten er ung: Jaime Jackson fremhæver, at hesten ikke må tilrides, før den er færdigudviklet, det vil sige tidligst i fem års alderen. Natural horsemanship kan defineres gennem syv principper:

  1. Holistisk hestepleje - gennem fodring, hestehold, hov og tandpleje sikres hesten trivsel og sundhed.
  2. Hest og rytter forenes gennem relativ dominans - opnås ikke via aggressiv adfærd eller vold, men et forhold der er bygget på respekt og fair lederskab.
  3. Brugen af hesten i overensstemmelse med hestens naturlige bevægelser - også kaldet Natural Gait complex, hvor hestens naturlige adfærd, samt naturlige gangarter respekteres i al håndtering af hesten, lige fra jordarbejde til ridning.
  4. Mental og fysisk trænet hest og rytter - hesten bør ikke præstere øvelser, som dens krop og bevægeapparat ikke er udviklet eller trænet til, ligeledes bør enhver rytter træne sin egen form, balance og kropsbevidsthed.
  5. Rytterens sæde i harmoni med hestens ryg - hestens bevægelsesmønstre bør ikke forhindres af rytteres sæde, og rytteren må lærer at "føle" samt følge hestens rygsvingninger i enhver gangart.
  6. Hesten bør kunne samle og bære sig naturligt - og dermed bære rytterens vægt. Samlingsgraden bør tilpasses hestens evne og træningsniveau.
  7. Ligesom i ethvert forhold er træningen mellem hest og rytter bygget på tillid, kommunikation og partnerskab - med en forståelse for fysiske begrænsninger, udvikling og gensidig respekt.

[Jaime Jackson, The Natural Horse: Lessons from the Wild, 1992]

TOP

28. Men selv om man får anlagt drænede stier, vil det hele jo stadig være vådt - og ingen tørre hove?

Der er stor forskel på om hestene går i mudder, som klæber fast på hove og ben eller om de går på vådt grus. Mudder består af enten ler- eller muldpartikler, som begge holder på vandet. Grus er sten i forskellige størrelser og sten holder ikke på vandet, så ja, gruset kan være vådt, men det giver ikke våde hove og ben på samme måde, som mudderet gør. Dertil kommer at mudderet ofte er både dybt og glat og begge dele forhindrer naturlig bevægelse i modsætning til grus/sand. Grus, sand eller lignende er klart at foretrække for hestene - og deres hove. 

TOP

29. Hvorfor tog Houstons politi skoene af deres heste?

Houstons politiheste er en blanding af mange forskellige racer, raceblandinger, alder og køn. Udgangspunktet var mange halte heste og syge heste - på trods af at man fulgte alle de sædvanlige anbefalinger for røgt og pleje, og hestene blev monitoreret af dyrlæge og beslagsmed. Man var nødt til at tænke nyt, ikke kun følge traditioner og vanetænkning. Politiet fik inspiration fra en langdistancerytter, hvis hest overraskende var blevet haltfri, da den fik skoene af. Houstons politi begyndte med at tage skoene af én hest. Efter et par måneder var alle symptomer væk og hesten rengående. Betjenten kunne endda fortælle, at hans hest ikke længere gled på asfalt, beton og fliser, når de var på arbejde. Nu blev skoene taget af flere heste. Flere af betjentene blev sendt på trimmerkursus hos blandt andre Jaime Jackson, og de trimmer i dag selv alle hestene. Houston politi konkluderede, at hestesko ikke alene var unødvendige, men tilmed skadelige. Til nogle opgaver får hestene boots på. Hestene arbejde i byen fem dage om ugen, seks timer hver dag. Når de ikke arbejder, har de døgnet rundt fri adgang til en stor paddock belagt med knust granit, samvær med andre heste og slow-feeders med hø (ingen grøn græs). Houston politis udgifter til dyrlæger faldt drastisk samtidigt med denne omlægning. [Læs hele historien her: Barefoot Police Horses.]

TOP

Vi bruger tredjepart cookies i forbindelse med webstatistik og indlejrede videoer. Vi bruger ikke cookies til at indsamle personlige oplysninger.

Læs her, hvordan du sletter cookies.
OK - jeg accepterer cookies.